Camilla Plums Julemarked 2016

Camilla Plums Julemarked 2016

Camilla Plums Julemarked 2016

Stort julemarked på Fuglebjerggaard v/Camilla Plum.

Det store Julehalløj på gården er altid en meget velduftende, kulørt og overdådig oplevelse. Gården pyntes med den skøreste stemningsfulde julepynt.

Man kan få bundet sin egen helt særlige adventskrans i planteskolebutikken, hvor de også har pyntegrønt, juleroser, halm-ting og potter med juleblomster.

De bager julebag og småkager, brød og kager, rister og maler krydderier, koger chai og æblegløgg, og steger flæskestege af deres egne ungarske uldgrise, til deres berømte flæskestegssandwich, som serveres med deres mange sorter af grønkål og alle mulige spændende fermenterede og syltede grøntsager og frugter fra gården. Der serveres i det store opvarmede og pyntede drivhus i weekenderne, og i restauranten i hverdagene.

Deres usandsynligt sjove julepynt er over det hele, og butikken er fuld af hjemmelavede lammeskind, nymalet mel fra vore egne marker, syltetøj og fermenterede produkter de selv har lavet samt krydderier til julemad & Julebag. De har kryddeributik og værksted i traktørstedet, hvor der dufter og ligner en blanding af Mumbai og det lykkelige Arabien, og lørdag aften holder de en stor middag i drivhuset med alt hvad man kan ønske sig af den skønneste økologiske og meget grønne julemad.

Vær velkommen til julemarked hos Camilla Plum & Co.

Åbningstiden er alle dage fra d. 26. november til 4. december kl. 10-16.
OBS! Lørdag d. 3. december er dog åbent helt til kl. 18.00.

DATO:
26/11/2016 - 04/12/2016
10:00 - 16:00

STED
Fuglebjerggaard

KATEGORI


Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. mere information

Du styrer selv, om du vil acceptere cookies. Det gør du i indstillingerne i din browser. Hvis du slår cookies fra, kan der dog være funktioner, der ikke virker på hjemmesiden, fx vores tilbud. Har du accepteret cookies, kan du slette dem igen. På hjemmesiden minecookies.org kan du se, hvordan du sletter cookies alt efter, hvilken browser du benytter.

LUK