Paste your Google Webmaster Tools verification code here

Alt til Hund og Ejer messe – DogDays

Godt nyt til hundefolket: Ny kæmpe messe for familiehunden og dens ejer

bliv klædt endnu bedre på som hundeejer og hent inspiration og værktøjer til at give din hund og dig selv den allerbedste hverdag. Det behøver hverken være dyrt eller svært.

I weekenden den 17. og 18. november bliver FrederiksborgCentret i Hillerød forvandlet til et slaraffenland for hunde og deres ejere. Her løber “Alt til Hund og Ejer” messen nemlig for allerførste gang af stablen og byder i samarbejde med det danske online hundeunivers og livsstilsbrand DogCoach.dk indenfor til to dage fyldt med inspiration og læring, fede shoppingmuligheder samt spændende og underholdende oplevelser. Alt til hunden og dens ejer vil disse dage være samlet under ét tag, fordelt på messe og opvisninger samt specialeventen DogDays, der giver adgang til spændende workshops og foredrag med en række af Danmarks mest anerkendte hundeeksperter, hundetrænere og fagfolk.

Arrangementet, der er er åbent begge dage fra kl. 10 – 18, er for alle ”hundehoveder”; Alle dem der har hund, ønsker sig en hund, eller bare er interesserede i hunde. Herudover er selve messen også åben for hunde, så man kan som hundeejer således tage hunden i snor og dele dagene og oplevelserne med sin firbenede ven. Hunden kan dog ikke medtages til workshops og foredrag i DogDays-området, men hundeejere kan her få hunden passet i messens gratis hundeparkeringsområde, hvor der udover opsyn også er vand og græsområde.

”Over en halv mio. danske husstande har hund. Selvom makkerskabet mellem hund og menneske strækker sig op mod 15.000 år tilbage i tiden, er hunden i dag populær som aldrig før. Den stadig større rolle, de firbenede spiller i familien, viser sig blandt andet ved, at danskerne i dag virkelig er all-in, når det kommer til vovse-velvære og det gode hundeliv. Vi investerer i vores pelsede familiemedlem og vi brænder for at give vores hund den allerbedste hverdag,” fortæller de to arrangører Linn Radsted, medindehaver af DogCoach.dk, og Paw Kim Olsen fra FrederiksborgCentret Hillerød, og fortsætter:

”Hundens centrale plads i familien og ønsket om det gode hundeliv stiller dog automatisk også flere krav til hundeejerens viden om fx aktivering, pasning, træning og den bedst mulige forståelse af hunden. Derfor er afsættet for at iværksætte Alt til Hund og Ejer-messen og DogDays-workshoppen også netop at klæde den helt almindelige hundeejer endnu bedre på i form af viden, inspiration, gode råd og værktøjer, der alt sammen kan medvirke til, at både hund og menneske får endnu større glæde af hinanden. Vi håber, at hundedagene giver pote for såvel hund som ejer.”

Messe: Hundeudstyr, hundepleje og hot dogs

På selve messeområdet kan man gå på opdagelse blandt et væld af stande og der vil være rig mulighed for at fylde tasken med masser af gode indkøb og messetilbud samt hovedet med gode råd og vejledning fra over 40 udstillere indenfor fx foder, udstyr, dyrlæger, hundepensioner, forsikringer, træning, pleje, kennelklubber og meget mere. Samtidig er der også mulighed for, at man som hundeejer kan ekvipere sig med specialdesignet hundeluftertøj.

Udover specialeventen med DogDays er der på messeområdets scene sjove indslag på programmet begge dage; fx foredrag, rally og lydighed. Blandt andet kan man se opvisning med superheltehunden Tempo, der vandt DM i Rally 2018, og selv prøve rally-tricks med mesteren. Mens der er smagsprøver til snuderne ved nogle af standene, er der også godt til ganen for de tobenede i messeområdets café, hvor man kan købe drikkevarer, sandwiches – og, selvfølgelig, hot dogs.

DogDays-workshops: lær at blive fit sammen med din hund og lær at ”tale” med din hund

Vil man have inspiration, viden og konkrete værktøjer til, hvordan hverdagen som hundeejer kan blive både bedre, nemmere og sjovere, er der mulighed for at købe en særbillet til det store workshop-område: DogDays. Her kan man på centrets store opvisningsbane opleve nogle af de mest anerkendte hundefagfolk og eksperter, som deler ud af deres viden om og giver værktøjer til hundetræning, adfærd, aktivering, sundhed mv. Blandt andet kan man få et indblik i og demonstration af tidens absolut hotteste hundetræningsdisciplin, Nose Work, og gode råd til, hvordan man træner både sin hunds og sin egen coremuskulatur i hverdagen og således holder både sig selv og sin hund fit. Man kan også få brugbare værktøjer til optimal aktivering og hverdagstræning, fornøjelige input til hvordan man helt uden at skulle investere i ekstra udstyr pimper de daglige gåture med hunden, et indblik i hvordan man med empowerment træner hundens selvtillid til at kunne tackle hverdagen bedst muligt og værktøjer til og en demonstration af hvordan man som hundeejer kan lære at telepatere med sin hund. Begge dage kan en af hundesportens absolut mest respekterede fagfolk – forfatter og hundepsykolog, Anders Hallgren opleves in action. Plus meget mere. Fuldt program er vedhæftet.

Kom og oplev en ny messe om hunde, store som små, racehunde som gadekryds. Det koster 60 kr. at komme ind og for en familie med op til tre børn under 16 år koster det 150 kr. Hunde er gratis og børn under syv år er gratis ifølge med en voksen. Billet til specialeventen DogDays kan købes både i døren og i forsalg og koster kr. 295,- for en enkelt dag og kr. 490,- for begge dage. Billet til DogDays giver gratis adgang til messen – køb din billet i forsalg her.

Hvor: FrederiksborgCentret Hillerød, Milnesvej 39, 3400 Hillerød

Når du bruger hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. mere information

Du styrer selv, om du vil acceptere cookies. Det gør du i indstillingerne i din browser. Hvis du slår cookies fra, kan der dog være funktioner, der ikke virker på hjemmesiden, fx vores tilbud. Har du accepteret cookies, kan du slette dem igen. På hjemmesiden minecookies.org kan du se, hvordan du sletter cookies alt efter, hvilken browser du benytter.

LUK